Yoga og yoga for børn

  • Ordet Yoga, kommer fra Sanskrit ”Yoke”, som betyder forening og Yoga’en har et holistisk og integreret syn på mennesket.

    Yoga er bevidsthedens videnskab. Det er et omfattende og dybdegående system til selvudvikling og mestring på alle niveauer af vores menneskelige potentiale. Det forbinder krop, sind og ånd, hvor ånd kommer fra det græske ”inspirare”, der betyder ånde ind. Dvs., at trække vejret.

    Du kan derfor også tænke på yoga som forening af krop, sind og åndedræt.

  • I dag sidder flere børn end nogensinde foran en skærm og deres sanser, tanker og følelser er under fuld beskydning fra de vågner til de går i seng. Desuden bevæger børn sig ganske enkelt mindre sammenlignet med tidligere.

    En rapport fra WHO fra 2019, konkluderer, at 81 procent af alle børn og unge mellem 11 og 17 år på verdensplan er  ikke fysisk aktive nok i løbet af dagen, og i Danmark lever kun 26% op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet 60 min dagligt.)

    Hjernen arbejder i dag på højtryk for at sanse, sortere, sammenligne, lære og lagre informationer i en uendelighed, hvilket er en absurd prøvelse for en stadigt umoden hjerne. Flere og flere børn lider under manglende fornemmelse for deres kropsskema og er udfordret til det ekstreme ift. koncentrationsevne.

    Med Happy Breaks kan I øve fokus via bl.a. balanceøvelser og mindfulness.

  • I børneyoga lærer vi børnene, hvor og hvornår de kan bruge de respektive teknikker til at berolige sig selv, få ny energi og balance.

    Børneyoga er adaptivt, hvilket vil sige, at vi sigter efter at give det enkelte barn lige præcis den praksis og teknikker, de kan bruge i forhold til, hvordan deres psyke, krop og sind er stykket sammen.

    Derfor kan du i Happy Breaks blandt andet sammensætte din helt egen og personlige serie, som bygger alene på dine behov.

    I en afrundet yogapraksis bevæges barnet i alle plan, retninger, intelligenser (klogskaber) og måder at lære på. Når børn og deres voksne, lærer gode teknikker for stresshåndtering, selvregulering, sundhedsfremme, selvtillid, selvomsorg og selvfornemmelse, vil de opleve, hvordan yoga kan tages med ud i hverdagen og bidrage til mere fred og ro i krop og sind, og ultimativt mindres stress og større oplevelse af succes.

    En god metafor er at sammenligne yoga med en DJ-mixerpult. Børn bliver bedre til at være DJ i deres eget liv.

  • Studier viser at en regelmæssig yogapraksis kan støtte et større selvværd og kropsskema, via de respektive åndedrætsøvelser, positive affirmationer, yoga positioner samt afspænding.

    I denne tids megen kropsfiksering, ser vi en øget tendens til alt fra fedme, selvskade til anoreksi og spiseforstyrrelser.

    Selvværd og en stærk kropsfornemmelse er vigtige faktorer i et sundt og naturligt selvbillede og image.

    Den menneskelige krop er et selvregulerende og selvkorrigerende. Et unikt omvandrende ”laboratorie”, der konstant søger mod ”homeostase” (Indre balance).

    Yoga er et holistisk sundhedssystem der ser det hele barn. Sundhed er vores naturlige stadie og enhver der selv praktiserer yoga med rette intention og integritet, har potentialet til at skabe et rum, hvor børn oplever sig selv større end deres egne ideer om, hvad de kan og ikke kan lide ved sig selv, ved andre, samt i verden. Denne følte oplevelse af forbundenhed og åbenhed fører til at følelse af spontan glæde der ikke er betinget eller bedømt af hvad vi gør eller ikke har, eller af hvem vi er eller ikke er.

  • Især forskning og undersøgelser i mindfulness til børn, viser store fordele i forhold til selvregulering og empowerment på alle plan. Børn oplever større succes og tilfredshed både i skole og livet.

    Yoga og mindfulness har mange fællesnævnere og mindfulness er den overordnede attitude i yoga, defineret som, at vi er til stede med og lægger vores opmærksomhed på tanker, tale og bevægelse fra øjeblik til øjeblik, uden at dømme. Bare observere.

    I yoga gentager vi og forstærker gunstige bevæge- og tankemønstre, samtidigt med vi uddanner børn i deres plastiske hjerne, og hvordan den fungerer.

    I Happy Breaks starter vi derfor med Dagens Glade Tanke - små film med et positivt budskab.

    Via hjerneforskning ved vi at relationer, kontakt og ro er essentielle faktorer for at hjernen udvikler sig som den skal i de tidlige år. Akkumulerende evidens tyder kraftigt på at yoga og mindfulness praksis, er en effektiv måde at støtte hjernens udvikling, funktion og stress resiliens.

    I det rum vi skaber med yoga, er der trygge rammer og rig mulighed for spejling, god tid og eksperimenter med bl.a. sprogkundskaber, refleksion og musik. (Vi ved fx musik understøtter læring).

    At dyrke yoga med børn skaber et stærkt og sundt mind-set og undersøgelser viser bl.a. at yoga:

    • Beroliger og klarer hjernen

    • Bringer en tilbage til nuet

    • Aflader spænding og stress

    • Øger evnen til at være opmærksom, fokus og koncentration

    • Støtter evnen til at tænke abstrakt og problemløsning

    • Booster hukommelse

    • Stimulerer de responssive og auditive processer

    • Øger selvregulering, større overvejelse ift. tanke, tale og handling

    • Reducerer stress, angst og uro

    • Balancerer arousal

    • Positiv indflydelse på transmission af neurotransmittorer

    • Lærer børnene om deres hjernefunktion, så de kan forstå processerne.

Emmamaria Vincentz fortæller om vores indgang til børneyogaen

Her fortæller børneyogalærer Emmamaria Vincentz om vore indgang til børneyogaen